Hos Aros Facility Service har vi i mere end 30 år leveret kvalitetsservice med fokus på ordentlighed, tillid og faglighed. Gennem årene har vi løst stadig flere opgaver, hvor rengøring og praktisk hjælp går hånd i hånd med noget dybere: omsorg.
Derfor har vi nu valgt at udvide med Omsorg A/S – en selvstændig afdeling, der samler og forfiner de ydelser, vi allerede i dag udfører på plejehjem, bosteder og i private hjem. Omsorg A/S er ikke et farvel til det, vi kender – men et klart ja til det, vi gør bedst.
En tydeligere retning
Omsorg A/S udspringer af samme kultur og værdigrundlag som Aros Facility Service: kvalitet, visdom, mod, mådehold og retfærdighed. Forskellen er, at vi med Omsorg A/S sætter tydeligere ord og rammer omkring den service, der handler om mere end renhed og struktur – nemlig relationer, ansvar og hverdagsoverskud.
Her tilbyder vi rengøring, praktisk hjælp og små omsorgsopgaver, tilpasset den enkeltes behov. Vi arbejder tæt sammen med både private kunder og offentlige institutioner, og har især opbygget stor erfaring gennem vores samarbejde med Aarhus Kommune.
En ny platform – samme tilgang
Med Omsorg A/S får vores kunder og samarbejdspartnere en ny, dedikeret indgang til det, vi i forvejen er kendt for: fleksibilitet, ordentlighed og mennesker, der brænder for at gøre en forskel. Hver husalf i Omsorg A/S arbejder selvstændigt og med øje for detaljen – og det er altid den samme, der kommer igen. Det skaber tryghed og kvalitet i praksis.
Fremtiden bygges på erfaring
Omsorg A/S er en del af vores ønske om at blive endnu skarpere på, hvem vi er, og hvad vi står for. Facility Service vil stadig være en del af vores virksomhed, og forbliver under Aros Facility Service. Her vil vi fortsat blive endnu skarpere og tydeligere på industrirengøring og vinduespudsning.
Vi glæder os til at vise jer, hvad Omsorg A/S kan – og vi håber, I vil tage godt imod den nye tilføjelse til vores fælles rejse.