Ved at klikke på "Accepter" accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre navigation på hjemmesiden, analysere brugen af hjemmesiden og assistere i vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.

RENGØRING ER BLEVET EN KOMMUNAL VELFÆRDSOPGAVE

RENGØRING ER BLEVET EN KOMMUNAL VELFÆRDSOPGAVE

direktøren på kontoret

Budgetforhandlingerne er i fuld gang i de danske kommuner for tiden, og her opfordrer fagforeningen 3F politikerne til sætte professionel rengøring i højsæde, især på danske skoler og institutioner.

Coronavirus har påvirket alle danskeres hverdag, og har bl.a. medført øget fokus på hygiejne i både private og offentlige virksomheder rundt om i Danmark. De fleste voksne danskere er i stand til, og husker, at holde afstand og spritte af. Men på institutioner og skoler med børn og unge, kan det være svært at kontrollere, at de hygiejniske forhold bliver overholdt. Mange af disse skoler og institutioner er i forvejen underbemandet, og dette gør det endnu sværere at sikre at hygiejnen er, som den skal være, for at mindske risikoen for smittespredning.

Derfor er det nødvendigt, at tilføre flere ressourcer udefra til rengøring. Dette har også været tilfældet i foråret, hvor kommunerne har tilført flere ressourcer. Det har nemlig vist sig, at professionel rengøring med fokus på kvalitet frem for kvantitet er et effektivt værnemiddel mod Coronavirus smittespredning

KVALITETEN AF RENGØRINGEN I DET OFFENTLIGE HAR VÆRET PRESSET IGENNEM MANGE ÅR

Igennem de seneste år har rengøring i det offentlige gennemgået flere løbende besparelser. Kommunerne har fået til opgave at spare penge, og her har rengøring været et område, hvor der kunne spares – dog på bekostning af netop hygiejne. Her har det været nødvendigt at prioritere kvantitet over kvalitet, for at det har været muligt at overholde de ovenfra bestemte budgetter.

Som rengøringsvirksomhed, der aldrig går på kompromis med kvalitet, og som aldrig takker ja til en opgave, hvor vi på forhånd kan se, at vi ikke kan udføre rengøring til vores kvalitetsbevidste standard, har vi ikke forståelse for denne politiske prioritering. Men vi har dog set ledere, som simpelthen ikke har haft noget valg pga. de pressede budgetter.

RENGØRING OG CORONA – HVAD SÅ NU?

Heldigvis forventer vi, at Corona-krisen vil påvirke kvalitetsbevidst rengørings placering på kommunernes prioriteringsliste fremadrettet. Den primære grund til dette er, at rengøring af høj kvalitet er blevet en nødvendighed, hvis kommunerne ønsker, at de offentlige medarbejdere skal være i stand til at løse de andre opgaver. Ifølge magasinet “Rent i Danmark” vil rengøringens kvalitet fremover være forskellen på om skoler og institutioner kan holde åbent, eller skal være lukket. Derved er rengøring den bedste måde at beskytte børn og unge, og svage i fremtidige Corona-epidemier.

HVEM SKAL UDFØRE RENGØRINGEN?

Tidligere har rengøring til dels været pålagt medarbejdere med andre opgaver end blot rengøring. Men dette kan simpelthen ikke lade sig gøre mere. Der stilles højere krav til det rengøringspersonale, der skal udføre rengøringen i form af kompetencer.
Der ses tydeligt forbedret trivsel og arbejdsmiljø for kommunens medarbejdere og borgere. Der ses også mindsket sygefravær blandt medarbejdere, hvilket jo på længere sigt gør, at kommunen øger effektiviteten, og derved sparer penge. Et positivt resultat af at sætte ind på rengøring.
Endnu et positivt resultat af øget kvalitet i rengørings indsatserne, der bør nævnes er, at skoleeleverne har øget indlæring, og øget glæde ved at gå i skole. Grunden til dette kan være, at klasselokaler og toiletter er mere indbydende, hvilket skaber øget tryghed blandt eleverne.

KONSEKVENS PÅ RENGØRINGSOMRÅDET

3F opfordrer derfor kommunalpolitikerne til at prioritere kvaliteten af rengøringen i de igangværende budgetforhandlinger. Det kan nemlig ske ved at stoppe besparelserne på rengøringsområdet, og ved at prioritere medarbejdere med de nødvendige kompetencer, som kan sikres ved ordentlig uddannelse. Det er ydermere også vigtigt, at man som kommune (eller privat virksomhed), indser hvor meget tid og hvor mange kompetencer, det kræver at udføre kvalitetsbevidst og professionel rengøring.

Hos Aros Facility Service lægger vi stor vægt på uddannelse og oplæring af vores medarbejdere, fordi vi ved hvor vigtigt det er i forhold til at leve op til den høje standard vi sætter for vores rengøring. Dette gør dog også, at vi ikke er de billigste på markedet, men det er fordi vi prioriterer effektiv kvalitet over kvantitet. For os at se, er det den bedste løsning på lang sigt – især nu hvor Corona er en del af alle danskeres hverdag. Kontakt os for at høre mere om vores koncept.